Personindkomst
I dette kapitel præsenteres den personorienterede indkomststatistik. Kapitlet er opdelt i fem afsnit, hvori indkomsten belyses i forhold til geografi og demografi.
Indkomst i kommuner
Kommuneqarfik Sermersooq er den af landets kommuner med højest gennemsnitlig personindkomst. Indkomstniveauet i Qeqqata Kommunia ligger omtrent på landsgennemsnittet, mens indkomsten i Kommune Kujalleq, Kommune Qeqertalik og Avannaata Kommunia ligger 15-23 pct. under landsgennemsnittet, jf. oversigt 2.1.
Oversigt 2.1. Gennemsnitlig personindkomst 2018
|
|
Brutto- |
Skattepligtig indkomst |
Indkomst |
|
|
1.000 kr. |
||
|
Hele landet ................................ |
256 |
240 |
172 |
|
Kommune Kujalleq ........................... |
208 |
194 |
143 |
|
Kommuneqarfik Sermersooq .................... |
308 |
290 |
205 |
|
Qeqqata Kommunia .......................... |
251 |
236 |
171 |
|
Kommune Qeqertalik .......................... |
198 |
185 |
136 |
|
Avannaata Kommunia ......................... |
215 |
201 |
146 |
Anm.: Foreløbige tal for 2018.
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1
Den gennemsnitlige bruttoindkomst steg i 2018 med ca. 11.000 kr. svarende til en stigning på 4,5 pct. Indkomststigningen var højest i Kommuneqarfik Sermersooq, hvor borgerne oplevede et gennemsnitligt løft på 5,1 pct. Også i Qeqqata Kommunia og Kommune Kujalleq var der pæne stigninger på henholdsvis 4,5 pct. og 3,7 pct.
Oversigt 2.2. Gennemsnitlig bruttoindkomst
|
|
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 * |
Ændring 2017-2018 |
|
|
|
1.000 kr. |
Pct. |
|||||
|
Hele landet ........... |
218 |
229 |
240 |
245 |
256 |
4,5 |
|
|
Kommune Kujalleq ......... |
176 |
187 |
192 |
201 |
208 |
3,7 |
|
|
Kommuneqarfik Sermersooq .. |
262 |
275 |
282 |
293 |
308 |
5,1 |
|
|
Qeqqata Kommunia ........ |
215 |
226 |
240 |
241 |
251 |
4,5 |
|
|
Qaasuitsup Kommunia ...... |
181 |
186 |
202 |
200 |
. |
. |
|
|
Kommune Qeqertalik ....... |
. |
. |
. |
. |
198 |
. |
|
|
Avannaata Kommunia ...... |
. |
. |
. |
. |
215 |
. |
|
Anm.: Foreløbige tal for 2018.
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1
Qaasuitsup Kommunia blev pr. 1. januar 2018 delt i to nye kommuner; Kommune Qeqertalik og Avannaata Kommunia. I de nye nordkommuner var bruttoindkomsten højest i Avannaata Kommunia. Set i forhold til den tidligere Qaasuitsup Kommunia faldt bruttoindkomsten i den nye Kommune Qeqertalik, som samtidig havde landets laveste bruttoindkomst i 2018.
Nye regler for beskatning af pension trådte i kraft den 1. januar 2017. Således skal fuldt skattepligtige til Grønland fra 2017 betale skat af indbetalinger til en pensionsordning placeret udenfor Grønland.
Skatteændringen påvirker opgørelsen af bl.a. bruttoindkomsten, som fra 2017 øges med den arbejdsgiverbetalte indbetaling til en udenlandsk pensionsordning. I figur 2.1 herunder tydeliggøres det, hvor meget den gennemsnitlige bruttoindkomst påvirkes af skatteændringen. Som det fremgår, steg den reelle bruttoindkomst fra 2016 til 2017, hvilket også understøttes af oversigt 2.2. Havde det ikke været for de skattepligtige arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger ville bruttoindkomsten imidlertid være faldet med 0,7 pct. i 2017 frem for den reelle stigning på 2,2 pct.
De ændrede beskatningsregler for udenlandske pensionsordninger har således en direkte konsekvens i form af et niveauskift fra 2016 til 2017. Dette påvirker ikke blot bruttoindkomsten, - men samtlige indkomstbegreber herunder også fordelingsmålene som Gini-koefficienten m.m. Set i et kommunalt perspektiv påvirkes niveauskiftet fra 2016 til 2017 mest i Kommuneqarfik Sermersooq. Her er effekten af skatteomlægningen mere end dobbelt så stor som i landets øvrige kommuner. Forklaringen er, at der i Kommuneqarfik Sermersooq er relativt flest personer med en pensionsordning placeret i udlandet.
Figur 2.1. Bruttoindkomstens påvirkning af ændret pensionsbeskatning
Anm.: Foreløbige tal for 2018.
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1 og Skattestyrelsens ligningsmateriale for 2018
I 2018 lå prisstigningerne på et historisk lavt niveau, jf. figur 2.2. Fra 2017 til 2018 steg forbrugerprisindekset således kun med 0,23 pct. Samtidigt steg priserne væsentligt mindre end den gennemsnitlige bruttoindkomst. Resultatet var derfor en vækst i realindkomsten på 4,2 pct. i 2018.
De seneste femten år er den gennemsnitlige personlige bruttoindkomst steget med 55,7 pct. I samme periode er forbrugerpriserne steget med 32,3 pct. Siden 2003 er leveomkostningerne for den typiske forbruger med andre ord kun steget lidt mere end det halve af bruttoindkomsten. Resultatet er en vækst i realindkomsten på 17,7 pct. siden 2003.
Figur 2.2. Udvikling i realindkomst og forbrugerpriser 2003-2018
Anm.: Foreløbige tal for 2018. Realindkomsten i figuren er beregnet på baggrund af den gennemsnitlige personlige bruttoindkomst. Forbrugerpriserne er beregneret på baggrund af Nationalregnskabets rebaserede forbrugerprisindeks.
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP9
Indkomst i distrikter
Betragtes indkomsten ud fra de tidligere 18 kommuner, nu benævnt distrikter, fremgår det, at den gennemsnitlige bruttoindkomst er væsentligt højere i Nuuk distrikt end i alle øvrige distrikter, jf. figur 2.3 på næste side. I 2018 var den gennemsnitlige indkomst i Nuuk distrikt således 337.000 kr., hvilket er 27 pct. højere end i Sisimiut distrikt med landets næsthøjeste indkomstniveau. I alle øvrige distrikter lå den gennemsnitlige bruttoindkomst under landsgennemsnittet.
Figur 2.3. Gennemsnitlig bruttoindkomst i distrikter 2018
Anm.: Foreløbige tal for 2018.
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP2
I 2018 tilfaldt den største indkomststigning borgere i Qeqertarsuaq distrikt, der i gennemsnit tjente 22.000 kr. mere end i 2017 svarende til en stigning på 10,7 pct. Det højeste indkomstniveau findes i Nuuk distrikt, hvor den gennemsnitlige bruttoindkomst i 2018 steg med 4,4 pct. til 337.000 kr.
Oversigt 2.3. Gennemsnitlig bruttoindkomst i distrikter
|
|
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 * |
Ændring 2017-2018 |
|
|
|
1.000 kr. |
Pct. |
|||||
|
Hele landet ..... |
218 |
229 |
240 |
245 |
256 |
4,5 |
|
|
Nanortalik ......... |
145 |
152 |
160 |
167 |
173 |
3,9 |
|
|
Qaqortoq ......... |
194 |
209 |
216 |
225 |
232 |
3,3 |
|
|
Narsaq ........... |
175 |
182 |
182 |
191 |
199 |
4,1 |
|
|
Paamiut .......... |
171 |
176 |
177 |
185 |
194 |
4,9 |
|
|
Nuuk ............ |
290 |
305 |
312 |
323 |
337 |
4,4 |
|
|
Maniitsoq ......... |
189 |
205 |
220 |
218 |
223 |
2,7 |
|
|
Sisimiut .......... |
228 |
238 |
250 |
253 |
266 |
5,4 |
|
|
Kangaatsiaq ...... |
140 |
141 |
153 |
154 |
151 |
-1,9 |
|
|
Aasiaat .......... |
176 |
182 |
193 |
192 |
203 |
5,9 |
|
|
Qasigiannguit ...... |
181 |
187 |
202 |
206 |
212 |
2,8 |
|
|
Ilulissat ........... |
210 |
214 |
238 |
236 |
245 |
3,6 |
|
|
Qeqertarsuaq ...... |
186 |
196 |
206 |
203 |
224 |
10,7 |
|
|
Uummannaq ...... |
184 |
197 |
214 |
209 |
214 |
2,0 |
|
|
Upernavik ......... |
158 |
159 |
173 |
165 |
178 |
7,7 |
|
|
Qaanaaq ......... |
137 |
139 |
137 |
148 |
158 |
6,7 |
|
|
Tasiilaq .......... |
152 |
155 |
162 |
170 |
182 |
7,0 |
|
|
Ittoqqortoormiit ..... |
168 |
182 |
180 |
174 |
188 |
8,3 |
|
Anm.: Foreløbige tal for 2018.
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP2
I ét distrikt, Kangaatsiaq faldt den gennemsnitlige bruttoindkomst i 2018. Således oplevede borgerne i Kangaatsiaq distrikt en gennemsnitlig nedgang i bruttoindkomsten på 1,9 pct. Dermed faldt bruttoindkomsten i distriktet fra 154.000 kr. pr. person i 2017 til 151.000 kr. pr. person i 2018, jf. figur 2.4 på næste side.
Figur 2.4. Udvikling i gennemsnitlig bruttoindkomst i distrikter 2018
Anm.: Foreløbige tal for 2018.
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP2
Indkomst i byer og bygder
Indkomstniveauet i bygder er generelt lavere end i byerne, jf. figur 2.5. På landsplan havde en person bosat i byen en gennemsnitlig bruttoindkomst på 266.000 kr. i 2018, mens bruttoindkomsten for en bygdeborger udgjorde 181.000 kr. Det fremgår dog tydeligt af figuren, at forskellen mellem byer og bygder varierer mellem kommunerne.
Figur 2.5. Gennemsnitlig bruttoindkomst i byer og
bygder 2018
Anm.: Foreløbige tal for 2018.
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1
Størst forskel mellem by og bygd findes i Kommuneqarfik Sermersooq. Her er den gennemsnitligt bruttoindkomst pr. person dobbelt så høj i byerne som i kommunens bygder. Dette forhold skal ses i lyset af befolkningens geografiske fordeling i kommunen. Langt størstedelen af bybefolkningen er bosat i Nuuk, hvor indkomstniveauet er højt, mens størstedelen af bygdebefolkningen er bosat i Tasiilaq distrikt, der er kendetegnet ved en relativt lav gennemsnitsindkomst.
I Qeqqata Kommunia er den gennemsnitlige indkomst i byer og bygder derimod næsten ens. Forklaringen findes i det relativt høje indkomstniveau i Kangerlussuaq. Lufthavnsbygden udgør knap 40 pct. af kommunens bygdebefolkning, og vægter således meget i beregningen af bygdernes indkomst. I Narsarsuaq ligger indkomsten ligeledes på et højt niveau og trækker derved bygdeindkomsten i Kommune Kujalleq op – dog ikke i helt samme grad som Kangerlussuaq, da Narsarsuaqs befolkning udgør en relativ mindre del af den samlede bygdebefolkning i Kommune Kujalleq.
Den store indkomstforskel mellem by og bygd er delvis aldersbetinget, idet den største indkomstforskel findes for personer i den erhvervsaktive alder, jf. figur 2.6. Forklaringen er, at mens der i bygder findes en relativ jævn indkomstfordeling blandt de forskellige aldersintervaller, da er indkomsten i byer typisk markant højere i de erhvervsaktive aldersintervaller sammenlignet med de yngste og ældste aldersgrupper.
Figur 2.6. Gennemsnitlig bruttoindkomst fordelt på alder og bosted 2018
Anm.: Foreløbige tal for 2018.
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1
Betragtes gennemsnitsindkomsten i byerne særskilt, noteres endvidere betydelige forskelle. Som det fremgår af oversigt 2.4 på næste side, er den gennemsnitlige bruttoindkomst i Nuuk på 339.000 kr. væsentligt højere end i nogen anden by. Det næsthøjeste indkomstniveau findes i byen Sisimiut med en gennemsnitlig bruttoindkomst på 263.000 kr. Landsgennemsnittet for bruttoindkomsten i byerne udgjorde 266.000 kr. i 2018. Dermed er Nuuk den eneste by med en gennemsnitlig bruttoindkomst over byernes landsgennemsnit.
Oversigt 2.4. Gennemsnitlig bruttoindkomst i byer
|
|
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 * |
|
|
|
1.000 kr. |
|
||||
|
Nanortalik .................... |
155 |
163 |
174 |
177 |
188 |
|
|
Qaqortoq .......................... |
198 |
214 |
221 |
229 |
237 |
|
|
Narsaq ............................ |
165 |
175 |
173 |
182 |
191 |
|
|
Paamiut ........................... |
171 |
176 |
176 |
183 |
193 |
|
|
Nuuk ............................. |
292 |
307 |
315 |
325 |
339 |
|
|
Maniitsoq .......................... |
199 |
213 |
230 |
227 |
233 |
|
|
Sisimiut ........................... |
224 |
234 |
246 |
249 |
263 |
|
|
Kangaatsiaq ....................... |
149 |
156 |
163 |
162 |
162 |
|
|
Aasiaat ........................... |
178 |
183 |
192 |
193 |
204 |
|
|
Qasigiannguit ...................... |
183 |
187 |
203 |
209 |
215 |
|
|
Ilulissat ........................... |
213 |
217 |
239 |
239 |
247 |
|
|
Qeqertarsuaq ...................... |
187 |
196 |
206 |
203 |
225 |
|
|
Uummannaq ....................... |
195 |
205 |
217 |
217 |
224 |
|
|
Upernavik ......................... |
186 |
189 |
197 |
197 |
205 |
|
|
Qaanaaq .......................... |
144 |
147 |
143 |
154 |
166 |
|
|
Tasiilaq ........................... |
166 |
169 |
179 |
184 |
201 |
|
|
Ittoqqortoormiit..................... |
164 |
180 |
177 |
172 |
187 |
|
Anm.: Foreløbige tal for 2018.
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP3
Blandt bygderne skiller lufthavnsbygderne Kangerlussuaq og Narsarsuaq sig ud i form af et væsentligt højere indkomstniveau end i alle andre bygder, jf. oversigt 2.5.
Oversigt 2.5. Bygder med højest gennemsnitlig bruttoindkomst i 2018
|
|
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 * |
|
|
|
1.000 kr. |
|
||||
|
Kangerlussuaq (Sisimiut distrikt) ... |
315 |
318 |
316 |
318 |
334 |
|
|
Narsarsuaq (Narsaq distrikt) ....... |
279 |
299 |
293 |
299 |
295 |
|
|
Qeqertaq (Ilulissat distrikt) ........ |
184 |
173 |
230 |
193 |
244 |
|
|
Saattut (Uummannaq distrikt) ..... |
198 |
206 |
255 |
245 |
240 |
|
|
Ilimanaq (Ilulissat distrikt) ......... |
162 |
180 |
215 |
242 |
231 |
|
|
Nutaarmiut (Upernavik distrikt) ..... |
152 |
157 |
222 |
214 |
228 |
|
|
Innaarsuit (Upernavik distrikt) ...... |
246 |
210 |
250 |
194 |
227 |
|
|
Qassiarsuk (Narsaq distrikt) ....... |
176 |
177 |
164 |
182 |
211 |
|
|
Qeqertarsuatsiaat (Nuuk distrikt) ... |
179 |
191 |
171 |
177 |
204 |
|
|
Ukkusissat (Uummannaq distrikt) ... |
169 |
185 |
215 |
193 |
203 |
|
Anm.: Foreløbige tal for 2018.
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP3
Med en gennemsnitlig bruttoindkomst på 96.000 kr. havde borgere i bygden Saarloq, Qaqortoq distrikt lavest indkomst af samtlige lokaliteter i 2018. I oversigt 2.6 på næste side vises listen over de ti bygder med lavest gennemsnitlig bruttoindkomst i 2018.
Oversigt 2.6. Bygder med lavest gennemsnitlig bruttoindkomst i 2018
|
|
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 * |
|
|
|
1.000 kr. |
|
||||
|
Saarloq (Qaqortoq distrikt) ...... |
109 |
108 |
104 |
102 |
96 |
|
|
Iginniarfik (Kangaatsiaq distrikt) .... |
111 |
102 |
112 |
116 |
107 |
|
|
Qeqertat (Uummannaq distrikt) .... |
82 |
77 |
95 |
99 |
114 |
|
|
Savissivik (Qaanaaq distrikt) ...... |
104 |
100 |
110 |
111 |
116 |
|
|
Aappilattoq (Nanortalik distrikt) .... |
106 |
109 |
107 |
113 |
121 |
|
|
Siorapaluk (Qaanaaq distrikt) ..... |
109 |
114 |
112 |
133 |
123 |
|
|
Kangersuatsiaq (Upernavik distrikt) . |
109 |
116 |
120 |
110 |
125 |
|
|
Sermiligaaq (Tasiilaq distrikt) ...... |
104 |
111 |
120 |
126 |
125 |
|
|
Tiilerilaaq (Tasiilaq distrikt) ........ |
111 |
116 |
116 |
116 |
126 |
|
|
Kuummiit (Tasiilaq distrikt) ........ |
129 |
119 |
115 |
137 |
127 |
|
Anm.: Foreløbige tal for 2018.
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP3
Indkomst fordelt på køn
I 2018 havde mændene en gennemsnitlig bruttoindkomst på 288.000 kr., mens den tilsvarende bruttoindkomst for en kvinde lå på 220.000 kr., jf. oversigt 2.7. På landsplan lå en mands bruttoindkomst således gennemsnitligt 31 pct. højere end en kvindes.
I denne beregning er der dog ikke taget højde for, at mændene er overrepræsenteret i de typiske erhvervsaktive aldersgrupper, hvor indkomstniveauet er højt, mens der omvendt er flere kvinder end mænd i de ældste aldersgrupper, hvor indkomsterne er lave. De reelle indkomstforskelle kønnene imellem er således knap så markante, som de overordnede tal umiddelbart indikerer.
Oversigt 2.7. Gennemsnitlig bruttoindkomst fordelt på køn
|
|
2016 |
2017 |
2018* |
|||
|
|
Mænd |
Kvinder |
Mænd |
Kvinder |
Mænd |
Kvinder |
|
|
1.000 kr. |
|||||
|
Hele landet ............... |
277 |
198 |
277 |
209 |
288 |
220 |
|
Kommune Kujalleq .......... |
211 |
172 |
215 |
185 |
222 |
192 |
|
Kommuneqarfik Sermersooq ... |
326 |
234 |
335 |
246 |
350 |
261 |
|
Qeqqata Kommunia ......... |
280 |
193 |
275 |
200 |
286 |
211 |
|
Qaasuitsup Kommunia ....... |
234 |
166 |
222 |
175 |
. |
. |
|
Kommune Qeqertalik ........ |
. |
. |
. |
. |
214 |
181 |
|
Avannaata Kommunia ....... |
. |
. |
. |
. |
243 |
185 |
Anm.: Foreløbige tal for 2018.
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1
Som det fremgår af oversigt 2.7, var mændenes bruttoindkomst højere end kvindernes i alle kommuner. Samme situation gør sig gældende, når bruttoindkomsten opgøres på aldersgrupper. Indenfor samtlige aldersgrupper, havde mændene således i 2018 en højere bruttoindkomst end kvinderne, jf. figur 2.7.
Figur 2.7. Gennemsnitlig bruttoindkomst fordelt på alder og køn 2018
Anm.: Foreløbige tal for 2018.
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1
Samme billede tegner sig inden for alle andre demografiske og geografiske variable, der kan knyttes sammen med indkomst og køn. I tabelafsnittet i kapitel 7 findes kønsopdelte indkomstopgørelser med yderligere baggrundsvariable. For endnu større detaljeringsgrad henvises til Grønlands Statistikbank.
Indkomst fordelt på
uddannelsesniveau
Der findes en betragtelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og indkomstniveau. Højtuddannede har således en betydelig højere indkomst end personer med en lavere eller ingen uddannelse. Dette skyldes primært, at højtuddannede i beskæftigelse typisk modtager en væsentligt højere løn end beskæftigede med en lavere uddannelse. Men en højere beskæftigelsesgrad og en lavere ledighed blandt højtuddannede er ligeledes medvirkende til indkomstforskellen. Således lever en langt mindre andel af de højtuddannede af (relativt lave) indkomsterstattende offentlige ydelser sammenlignet med de lavere uddannede.
Af figur 2.8 fremgår det, at personer med en videregående uddannelse har en højere gennemsnitlig indkomst end jævnaldrende med et lavere uddannelsesniveau uanset aldersgruppe.
Figur 2.8. Gennemsnitlig bruttoindkomst fordelt på alder og højest fuldført uddannelse 2018
Anm.: Foreløbige tal for 2018.
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP8
Indkomstforskellen mellem by og bygd mindskes i øvrigt, når sammenligningen foretages indenfor de enkelte uddannelsesniveauer, jf. oversigt 2.8. Indkomstforskellen mellem byer og bygder kan derfor i nogen grad forklares med et generelt højere uddannelsesniveau i byerne.
Oversigt 2.8. Gennemsnitlig bruttoindkomst fordelt på bosted, køn og højest fuldført uddannelse 2018
|
|
By |
Bygd |
||
|
|
Mænd |
Kvinder |
Mænd |
Kvinder |
|
|
1.000 kr. |
|||
|
Alle ..................... |
300 |
230 |
205 |
151 |
|
Folkeskole ................... |
217 |
151 |
185 |
127 |
|
Gymnasieuddannelse ........... |
324 |
199 |
283 |
185 |
|
Erhvervsuddannelse ............ |
389 |
281 |
297 |
227 |
|
Suppleringskursus ............. |
283 |
201 |
282 |
154 |
|
Videregående uddannelse ....... |
624 |
478 |
426 |
438 |
Anm.: Foreløbige tal for 2018.
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP8